Sådan skaber en markedsføringsplan værdi!

En markedsføringsplan hjælper dig ikke kun med at holde styr på tid og økonomi – du undgår også ”hovsa-løsninger”. Og du kan se bort fra at smide gode markedsføringskroner efter dårlige aktiviteter. Planen skal i stedet fokusere på tiltag, der skaffer gæster og dermed værdi for din campingplads.

placeholderjpg

Det hele starter med en grundig analyse af den nuværende situation. Hvordan er sidste sæson gået? Hvilke typer af kunder besøger pladsen? Hvordan ser datagrundlaget ud? Fra hvilke kanaler kommer der trafik ind på websitet? Hvordan fungerer websitet og bookingsystemet? Og hvordan ser datagrundlaget ud i forhold til tilsvarende campingpladser?

Værdi på flere parametre

Analysering, evaluering og eventuel sammenligning med andre i branchen giver det fornødne grundlag for at drøfte, hvilke markedsføringsindsatser og aktiviteter, der skal gøres overfor hvem og hvornår i løbet af den nye sæson. Det giver især anledning til at foretage en skarp prioritering af, hvilke indsatser, der giver pengene bedst igen.

Efter den øvelse er processen den at disponere og sammenfatte det hele i et godt og struktureret overblik – en plan og et skema, der på overskuelig vis viser målgrupper, indsatser, budgetter, ansvar og timing på én gang. En plan, der skal skaber værdi på flere parametre...

  • Skaber overblik
  • Gør markedsføringen målrettet
  • Sikre optimal udnyttelse af den økonomiske investering
  • At markedsføringsindsatserne gennemføres og eksekveres

 

Åben dialog og kvalificeret sparring

Udgangspunktet er altså den nuværende situation holdt op imod fremtiden. Alle skal så vidt mulig have adgang til så mange oplysninger som muligt – give hinanden indsigt, viden og forståelse via en konstruktiv dialog mellem campingpladsen og bureauet, som skal hjælpe processen i mål. Det betyder også, at kritiske spørgsmål med tilhørende udfordrende svar sætter gang i seriøse overvejelser. De danner grundlaget for saglige og ofte databaserede beslutninger i forbindelse med valg af segmenter, målgrupper og indsatstyper.
Den kombination og proces skal sikre en brugbar og velfungerende markedsføringsplan, som alle kan arbejde efter – og som sikrer, at alle løbende overholder sine aftaler. Der skal nemlig også dynamik og drive til for at realisere planen efterfølgende.

I selve processen går øvelsen dog først og fremmest ud på at prioritere indsatserne, så markedsføringskronerne bruges bedst muligt. Typisk har man afsat et beløb til markedsføringsaktiviteter, men bliver måske ofte påvirket af forskellige muligheder og ”gode” idéer. En markedsføringsplan holder fokus på det relevante, sikrer eksekvering og skaber resultater.

 

Related Articles

Læs mere -